Så er Kenneth i gang

Klokken otte gik startskuddet for finalen i den prestigefulde kokkekonkurrence Bocuse d’Or. Kenneth Toft-Hansen, Svinkløv Badehotel, og hans assistent Christian Wellendorf kæmper sammen med 23 internationale teams om guldet.

Siden september har Kenneth Toft-Hansen trænet til finalen med Rasmus Kofoed på sidelinjen som sin coach. Det er anden gang, Kenneth deltager. Sidst var i 2015, hvor han blev nummer seks i finalen. Lige siden har det været en drøm for ham at deltage i Bocuse d’Or igen og at gøre det bedre.

”Energien er god i teamet, og selvtilliden og ambitionerne er i top. Vi giver alt, hvad vi har i dag,” siger Kenneth Toft-Hansen. Som en ekstra bonus til den gode energi blev Kenneth og hans kone Louise Toft-Hansen i tirsdags (d. 22.) forældre til en lille dreng.

Kenneth Toft-Hansen har opbakning fra assistent Christian Wellendorf, der ved de europæiske mesterskaber i juni 2018 blev kåret som bedste commis. ”Vi er så heldige at have Christian i teamet, som gør det helt fantastisk. Han er sådan en ice man, om man vil, så det gør et stærkt hold, ” siger Kenneth Toft-Hansen. Ved EM fik teamet bronze få point efter Sverige, som fik sølv. Norge vandt guld. De skandinaviske lande er blandt hovedkonkurrenterne i finalen.

Holdene skal dyste med to retter. Den første ret er en fransk form-ret ’chartreuse’ med østers og muslinger og 50 procent grøntsager. Den anden ret, fadretten, er kalvekam med garniturer, som skal have et nationalt islæt. Alle deltagere har 5 timer og 35 minutter til at tilberede de to retter, som bliver serveret for dommerne med 10 minutters mellemrum.

Afgørelsen og præmieoverrækkelsen falder i morgen onsdag ved en ceremoni, der begynder kl. 17.30. Finalen finder som altid sted i Lyon, Frankrig.

Følg Bocuse d’Or Danmark på Facebook og Instagram, og læs mere om konkurrencen her: bocusedor.dk Vi udsender en pressemeddelelse igen straks efter annoncering af vinderne.
Pressefotos kan downloades fra hjemmesiden bocusedor.dk/presse og fra Dropbox-mappen https://www.dropbox.com/sh/7bn5zreiq73jp3l/AADitWL3CI8Xgeb6NVil-shra?dl=0 Udvalgte fotos er tilgængelige via Scanpix.

Nyheder

  • Hvem bliver Danmarks kommende kandidat ved Bocuse d'Or? +

    Ny tilmeldingsfrist! Kenneth Toft-Hansen vandt guld i januar, og nu skal vi finde den næste kandidat, der har modet, tiden Læs mere
  • Verdens bedste kok +

    Verdens mest prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse d´Or er netop afsluttet, og den danske kok Kenneth Toft-Hansen vandt guld. Der var spænding Læs mere
  • Så er Kenneth i gang +

    Klokken otte gik startskuddet for finalen i den prestigefulde kokkekonkurrence Bocuse d’Or. Kenneth Toft-Hansen, Svinkløv Badehotel, og hans assistent Christian Læs mere
  • Fakta om Lyon 2019 +

        Læs meget mere om konkurrencen på denne side. Her kan man læse om de enkelte kandidater og se Læs mere
  • Europas bedste commis +

      Ved europamesterskaberne i Torino, hvor det danske team med Kenneth Toft-Hansen som kandidat vandt bronze, blev hans assistent Christian Læs mere
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8